Billederne her i indlægget er fra sommeren 2020, men jeg vil gerne have dem med på min blog alligevel, fordi jeg bruger bloggen som et slags opslagsværk for mig selv. Det var på denne tur jeg opdagede hvor nemt det er at bruge Procreate (tegneapp på iPad’en) til at lave farvepaletter. Faktisk er der en hel autofunktion i app’en, men jeg kan bedre lide at finde de farver jeg gerne vil have manuelt, ved at trykke forskellige steder på billedet og se hvilke farver jeg kan finde. Jeg lavede en hel række af paletter som jeg sidenhen har samlet i Paper (en anden tegneapp, der fungerer som en digital skitsebog). Jeg har kun få gange brugt en specifik palette i sin fulde form, men det er ok, paletterne har deres berettigelse alene fordi de er sjove at lave og inspirerer til nye farver og farvekombinationer. Nogle gange også til at øve mig i at blande specifikke farver, som jeg ikke kan gennemskue opbygningen af.
Nedenfor er en række af mine billeder fra Bornholm, kombineret med mine farveprøver lavet i Procreate.